
Hemsida Business & Fitness
Mandestærk søger resultatskabende sælgere
Har du erfaring med salg?
Er du god til at tale med mennesker, stille de rigtige spørgsmål og hjælpe dem med at træffe en beslutning, der faktisk kan ændre noget for dem?
Så leder vi måske efter dig.
Mandestærk er et online trænings- og coachingforløb for mænd, der vil tabe sig, blive stærkere, få mere energi og komme tilbage i en krop, de kan være stolte af.
Vi hjælper helt almindelige mænd, ofte med arbejde, familie, skader, mavefedt og en hverdag, hvor træningen igen og igen glider ud i sandet.
Og lige nu vokser vi.
Derfor søger vi sælgere, der kan tage varme, bookede salgssamtaler med mænd, der allerede har vist interesse for Mandestærk.
Ingen cold calling.
Ingen outbound.
Ingen tilfældige leads.
Du får bookede samtaler direkte i kalenderen med folk, der forventer at tale med dig.
Hvad går rollen ud på?
Du skal tage 30 minutters intro- og salgssamtaler med potentielle Mandestærk-klienter.
Din opgave er ikke bare at “pitche et produkt”.
Din opgave er at forstå mandens situation, finde ud af hvad han har prøvet før, hvorfor det ikke har holdt, hvad han gerne vil opnå, og om Mandestærk reelt er det rigtige match for ham.
Hvis vi kan hjælpe ham, skal du kunne lukke ham ordentligt ind i forløbet.
Hvis vi ikke kan hjælpe ham, skal du hjælpe ham godt videre og give ham noget coaching med på vejen.
Det praktiske
- Du sælger Mandestærk-forløb
- Forløbsprisen ligger typisk mellem 2.000 og 8.000 kr.
- Du får typisk 300-850 kr. i provision pr. salg
- Hvert opkald varer ca. 30 minutter
- Du får varme leads og bookede kald
- Du bliver onboardet i vores offer, målgruppe, script og salgsproces
- Du skal være klar på at følge vores struktur og blive trænet løbende
Vi leder efter dig, der:
- Har erfaring med salg og kan vise, at du har skabt resultater før
- Elsker salg og kan se dig selv gøre det seriøst over længere tid
- Er sulten efter at blive bedre
- Er coachbar og kan tage feedback uden at tage det personligt
- Kan bygge rapport hurtigt og være naturligt likeable
- Er god til at lytte, ikke bare tale
- Kan følge et script og en proces uden at gøre det robotagtigt
- Trives med gentagelse, faste rutiner og mange samtaler
- Har høj energi og tager ansvar for dine egne resultater
- Har integritet nok til kun at sælge til folk, vi faktisk kan hjælpe
- Har en god computer, stabil internetforbindelse og kan arbejde remote
Du skal ikke søge, hvis:
- Du ikke har salgserfaring
- Du hader struktur og scripts
- Du kun vil “prøve det lidt af”
- Du har svært ved at tage feedback
- Du vil have en fast løn uden ansvar for resultater
- Du sælger for enhver pris, også når kunden ikke er et godt match
Vi leder efter folk, der vil være en del af et seriøst salgsteam, hvor vi træner, måler, forbedrer og hjælper hinanden med at blive bedre.
Der vil være en onboarding-periode, hvor du lærer Mandestærk, vores målgruppe, vores salgsstruktur og de typiske indvendinger.
Så du behøver ikke kende vores forløb på forhånd.
Men du skal kende salg.
Og du skal have lyst til at blive skarpere.
Hvis det her lyder som noget for dig, så send mig en privat besked med:
- Kort om din salgserfaring
- Hvilke resultater du har skabt før
- Hvorfor du tror, du ville være god til at sælge Mandestærk
Vi forventer at finde de rette personer relativt hurtigt, så hvis du er interesseret, så ræk ud nu.
Hvis du kender en, der ville passe godt til rollen, må du meget gerne tagge personen under opslaget. Og hvis det er dig, så send mig en mail på [email protected] med dit CV + en motiveret ansøgning.
Bedste hilsner
Rune Laursen
PS: Vi søger ikke bureauer eller eksterne leadgen-folk. Vi søger sælgere til vores eget team.
Løn: 15.000,00kr. – 60.000,00kr. pr. måned
Arbejdssted: Fjernarbejde
För att söka det här jobbet vänligen besök www.glassdoor.co.in.