Whereuare Community – Nätverka med andra distansarbetare & ta del av bra erbjudanden
- Externa annonser
- Remote Copenhagen
- 2023-11-11
Vil du gøre en forskel for bekæmpelse af finansiel kriminalitet? Vil du definere politikker og arbejdsgange i et nyetableret betalingsinstitut?
Vi tilbyder en spændende mulighed for at få reel indflydelse på rejsen mod at tilbyde betalingsløsninger til kryptovirksomheder i hele Europa.
Om rollen
Dit overordnede mandat som hvidvaskansvarlig er at sikre, at JANUARs håndtering af risici relateret til finansiel kriminalitet i første forsvarslinje er på et højt niveau, og at eksterne og interne regler på området efterleves. Hertil skal du udføre de aktiviteter, som er beskrevet i hvidvasklovens § 7, stk. 2, samt rapportere til relevante myndigheder.
JANUAR er et betalingsinstitut specialiseret i at hjælpe kryptovirksomheder i Europa. Vi er en “compliance first”-virksomhed, og det har højeste prioritet for os, at alt, der bliver arbejdet med inden for KYC, AML og TM, har høj kvalitet og særlig bevågenhed. Derfor hviler der et stort ansvar på vores MLRO.
Dine ansvarsområder
Forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet, bla. ved kontrol og løbende forbedring af KYC og TM i alle kundevendte funktioner
Opdatering og løbende forbedring af politikker, retningslinjer og procedurer inden for risikohåndtering og compliance (i samarbejde med vores Risk & Compliance-team)
Indrapportering til relevante myndigheder, ledelsen, bestyrelsen og vores Financial Crime Committee
Godkendelse af politikker, kontroller og forretningsgange samt kundeforhold og korrespondentforbindelser i overensstemmelse med hvidvasklovens § 7, stk. 2
Dine mål
For at lykkes i rollen, skal du:
Sikre og kontrollere at 100% af etablering af nye kundeforhold sker i overensstemmelse med politikker og procedurer
Sikre og kontrollere at 100% af TM-alarmer har høj kvalitet og udføres ensartet på tværs af organisationen og indenfor en rimelig tidsgrænse
Sikre, at alle SAR bliver rapporteret til myndighederne rettidigt
Levere ugentlig rapportering på TM-aktiviteter, med anbefalinger til forbedring af proces og metode
Sikre, at evt. offboarding af kunder sker rettidigt, i overensstemmelse med regler og retningslinjer
Hvorfor blive en del af JANUAR?
Som en del af vores team kan du forvente at…
Masser af ansvar og mulighed for hurtig professionel udvikling
En vigtig rolle i en virksomhed i hastig vækst
Alsidige arbejdsopgaver
Samarbejde med passionerede kolleger, der er klar til at lære og lære fra sig
Uddannelse i blockchain-analyseværktøjet Chainalysis til overvågning af kryptotransaktioner
Mulighed for at specialisere dig i bekæmpelse af forskellige typer finansiel kriminalitet inden for både fiat og krypto
Privat sundhedsforsikring hos LB
Fleksibilitet i din arbejdsdag, f.eks. mulighed for at veksle mellem at arbejde hjemme og fra vores kontor ved Kongens Nytorv
Dine opgaver og udviklingsmuligheder
JANUAR er en nystartet virksomhed, og der vil være stor mulighed for at sætte dit præg på aktiviteter og arbejdsgange. Som udgangspunkt vil det være dit ansvar at al rapportering til myndighederne, f.eks. SAR, håndteres rettidigt. Til daglig vil det være din opgave at vurdere og træffe beslutning om onboarding af kryptovirksomheder og sparre med de kundevendte funktioner, samt vores Risk & Compliance-team om politikker, procedurer, kontroller og risikostyring, eksempelvis ift. transaktionsovervågning.
Rollen er bred nok til, at den kan indeholde aktiviteter såsom projektudvikling inden for AML, KYC eller Compliance, tilbundsgående analyser, undervisning, eller mere strategisk compliance arbejde. Alt efter hvor dine evner og interesser ligger.
Det er en forventning om, at du er proaktiv, selvstartende og har modet til at sige til, når noget skal forbedres. JANUAR er en virksomhed hvor vi har fuldt fokus på udvikling og kunder, så du skal selv kunne løfte dit område fra dag et.
Det er ikke et krav, at du har erfaring med krypto, men det er en klar fordel, hvis du har interesse for og indsigt i feltet. Vi sørger for, at du bliver trænet inden for området, eksempelvis i krypto-transaktionsovervågning.
Ønskede kvalifikationer
Kandidat (f.eks. cand.jur, cand.merc.jur eller cand.merc.aud) eller tilsvarende
Erfaring fra en lignende rolle
Erfaring med indberetning af SAR til myndighederne
Erfaring med KYC, AML og TM af virksomheder (gerne internationalt)
Dansk som modersmål eller på forhandlingsniveau
Engelsk på professionelt niveau
Det er en forudsætning, at du bor i Danmark og kan fremvise en ren straffeattest.
Sådan ansøger du
Vi gennemgår ansøgninger i løbet af maj måned og inviterer løbende relevante kandidater til samtale.
Forventet startdato: 1. juli eller snarest derefter
Hvem er JANUAR?
JANUAR blev stiftet i januar 2021 med det formål at levere finansielle ydelser til kryptovirksomheder. Som de første i Danmark kan vi tilbyde dem betalingskonti i kraft af vores Betalingsinstitut Licens fra Finanstilsynet. Vores mål er at være en sikker og troværdig partner, som gør det nemt for legitime kryptovirksomheder at drive deres forretning.
Vi er stadig tidligt på rejsen, men vi har med raketfart fået skabt et solidt grundlag for succes og satte i 2022 danmarksrekord for seed funding. Vi er nu 30 medarbejdere med baggrunde fra især krypto, compliance og finans. Størstedelen af teamet er samlet på vores kontor i København, og vi forventer at vokse støt efter vores kommende funding-runde.
Der er masser af muligheder for nye medarbejdere, der vil sætte deres præg på JANUARs udvikling og aktivt tage del i arbejdet på tværs af virksomheden. Vi er stolte af vores fleksible tilgang til arbejdet, og vi går aktivt efter at ansætte talentfulde kolleger, der har interesse i at tage ansvar, involvere sig og gøre en forskel.
En fair chance
Vi tror på, at et team med forskellige baggrunde og holdninger er afgørende for en innovativ virksomhed og et stærkt produkt! Alle er velkomne til at søge vores stillinger, uanset alder, køn og baggrund: det, der tæller, er din evne til at bidrage til vores team og vores forretning. Vi sigter efter det rette match mellem kandidat og stilling ud fra både faglighed, kultur og teamdynamik. Hvis du brænder for de opgaver og ansvarsområder, som stillingen indeholder, håber vi at få mulighed for at tale med dig!
Vores rekrutteringsprocess
Vi læser ansøgninger løbende og inviterer alle relevante kandidater til en kort snak med vores Head of People & Culture, så vi kan lære hinanden lidt at kende.
Hvis der er gensidig interesse, sætter vi et interview op med den relevante afdelingsleder og en eller flere kolleger.
Måske vi sender dig en lille opgave, der viser, hvad jobbet går ud på, og som giver os noget konkret at tale ud fra.
Hvis begge parter ser det rette match, vil vi se frem til at byde dig velkommen på teamet!
- Externa annonser
- Remote Copenhagen
- 2023-11-11
För att söka det här jobbet vänligen besök graduateland.com.